Anledningen er, at DSB vil oprette godt 2500 parkeringspladser nær en række S-togsstationer i hovedstadsregionen uden for ringen. En del af dem foreslås ifølge et oplæg lagt i grønne områder, for eksempel Geels Skov ved Holte Station.
- Transportministeren har sagt, at det ikke var nødvendigt med VVM-undersøgelser, fordi der ikke er tale om mere, end at der skal bankes nogle pæle ned i jorden. Nu viser det sig, at det er langt mere omfattende anlægsarbejder, siger Lars Barfoed.
De såkaldte VVM-undersøgelser skal efter loven gennemføres, hvis større anlægsarbejder vurderes at kunne få virkninger på miljøet.
- Jeg rejser spørgsmålet, fordi jeg mener, at ministeren indtil nu har fortiet omfanget, siger Lars Barfoed.
Han vil i første omgang stille et paragraf 20-spørgsmål til Henrik Dam Kristensen, og hvis svaret ikke er tilfredsstillende, vil han overveje at kalde ministeren i samråd om sagen.
De Konservative er arge modstandere af betalingsringen, der skal mindske trængslen i København. Partiet har netop krævet, at den tidligere regeringspartner Venstre utvetydigt lover, at de borgerlige vil afskaffe ringen, hvis de kommer til magten igen.
ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde