Kritikken hagler ned over regeringen, efter at nye tal fra Danmarks Statistik har afsløret, at det går den forkerte vej med hensyn til at få de unge til at tage en uddannelse.
Tallene viser, at andelen af unge, der ikke tager en uddannelse, vokser. Af den årgang, der forlod folkeskolen i 1999, var 18,7 procent 10 år senere stadig ikke kommet i gang med en uddannelse. Det er 2,3 procentpoint mere i forhold til den årgang, der forlod folkeskolen i 1995.
Der er tale om en regulær katastrofe for Danmark, mener uddannelsesordførerne fra både SF, Socialdemokraterne og De Radikale, og den konservative uddannelsesordfører Rasmus Jarlov er da heller ikke stolt over tallene.
- Det er noget værre noget, lyder hans umiddelbare reaktion.
- Det er en af de største samfundsudfordringer, at alle unge mennesker får en ungdomsuddannelse. Det har meget høj prioritet hos både Venstre og Konservative. Vi har ikke nået målet, og det betyder, at vi skal stramme os
endnu mere an, siger Rasmus Jarlov og tilføjer:
- Det gør vi så også ved, at vi i efteråret har kik på, hvordan vi kan forbedre folkeskolen, så vi kan få de unge på rette spor.
SF's Pernille Vigsø Bagge mener ikke, det er muligt at rette op på udviklingen, hvis man ikke investerer mere i uddannelsessystemet.
- Men regeringen vil gøre det modsatte. Den har planer om at spare 4,8 milliarder kroner alene på undervisningsområdet, siger Pernille Vigsø.
- Hvis det stod til mig, så fjernede vi efterlønnen, og så havde vi råd til at investere mere i vores uddannelsessystem. Men det vil blandt andet SF og Socialdemokraterne ikke være med til, lyder svaret fra Rasmus Jarlov.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde