Kæledyrsejere bliver flået: Giganter holder dyrehandlere ude af lukrativt marked
Foto: STORMLY HANSEN JESPER/POLFOTO
STORMLY HANSEN JESPER/POLFOTO
Royal Canin og Hill's har indgået en tæt alliance med landets dyrlæger, så i vid udstrækning kan dele markedet imellem sig.
Kæledyrsmastodonterne Royal Canin og Hill's holder effektivt dyrehandlerne ude af det lille, men lukrative marked for diætkost til kæledyr. Det skriver Finans.
Royal Canin og Hill's har nemlig indgået en tæt alliance med landets dyrlæger, så de to i vid udstrækning kan dele markedet imellem sig, når det gælder de store koncerners foder til kæledyr med f.eks. nyreproblemer, multiallergi og svær overvægt.
Det fortæller to af landets største dyrehandlerkæder.
- De store producenter foretrækker, at dyrlægerne sælger deres specialprodukter frem for dyrehandlerne, konstaterer Jan Sørensen, ejer og direktør af PetWorld, en af landets største dyrehandlerkæder.
Også kæden Maxi Zoo har forsøgt at få specialfoderet fra de to mastodonter på hylderne.
- Vi har besluttet at lave vores eget mærke for specialfoder, fordi vi er en del af en stor europæisk koncern, som har kapacitet til selv at udvikle produkterne. Men det er svært for os at slå igennem, fordi dyrlægerne jo anbefaler de produkter, de selv sælger, siger Bo Demant, direktør i Maxi Zoo, til Finans.
Begge de to kæder samarbejder fortsat tæt med Royal Canin og Hill's, som er kæmpestore på det generelle kæledyrsfodermarked. Hvor stort markedet for specialfoder til kæledyr præcist er, har det ikke været muligt at få svar på.
Markedet for specialfoder er ikke reguleret, så dyrehandlerne kan sagtens sælge foderet. Formelt set er det nemlig ikke forbeholdt dyrlæger.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde