Kæmpe nedbrud hærger Københavns metro i over 12 timer
Metroselskabet kan endnu ikke sige, hvornår der er normal drift efter problemer siden lørdag aften.
Rejsende med metro må væbne sig med tålmodighed.
Lørdag aften oplevede Københavns metrolinjer et nedbrud efter udfordringer med kørestrømmen, og problemerne er søndag middag efter over et halv døgn endnu ikke blevet løst.
- Omkring klokken 21 lørdag aften modtog vi en fejlmelding. Vi har endnu ikke kunne finde fejlen, men nu tror vi, det er en kabelfejl, siger Jette Clausen, kommunikationschef i Metro Service, til Ritzau.
Jette Clausen oplyser, at Metro Service på nuværende tidspunkt ikke kan sige, hvornår driften på metrolinjerne er normal igen.
Søndag ved middagstid drejer problemerne sig om strækningerne mellem Forum-Amagerbro, Christianshavn-Bella Center, Vanløse-Amagerbro og Vanløse-Sundby.
Som afløser for metroen er der blevet indsat otte togbusser.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde