Kæmpe ravklump solgt til Kuwait
Der er nu sat punktum i historien om en gigantisk ravklump, som Odd Pedersen fra Skagen fandt på Skagen Nordstrand tilbage i 1989.
Det skriver Nordjyske.dk.
Ravklumpen har den seneste tid været udstillet hos ravsliber Frants Kristensen i Sæby, og i løbet af sommeren vakte ravklumpen pludselig international opmærksomhed.
Buddene strømmede ind fra interesserede købere fra store dele af verden i takt med, at kendskabet til verdens formentlig største ravklump i privateje spredte sig.
En netauktion hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København sidst i november stoppede dog brat efter et bud på 270.000 kroner, da en telefonforbindelse til en interesseret køber i Polen pludselig gik død.
Men nu er det omsider lykkedes for Odd Pedersen at sælge ravklumpen selv.
- Jeg har solgt ravklumpen til Kuwait for 300.000 kroner. Og så er der vist ikke mere at skrive om det, siger den 70-årige skagbo, der er noget forundret over den pludselige interesse, til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde