København sagde nej tak for tre år siden. Nu siger Aarhus ja. Til skulpturen 'Store Robert', der er ikke mindre end 72 meter høj. 24 meter lavere end byens domkirke.
Skulpturen bliver sidste skud på stammen af høje bygninger i Aarhus. Snart vil Lighthouse på 142 meter og flere andre skyhøje bygninger blive en del af bybilledet. Nu er et 72 meter højt kunstværk altså også tilføjet til listen, skriver stiften.dk.
Aarhus Kommune afslørede mandag på et pressemøde på havnen, at skulpturen bliver en del af de høje bebyggelser i byen.
'Store Robert' er et værk af skulptøren Robert Jacobsen, der var en af 1900-tallets største kunstnere. Den vejer 1800 tons og skal stå ved indsejlingen til Aarhus Havn.
Giveren er et selskab, der hedder 'Selskabet til skabelse af Store Robert'. Selskabet har givet Aarhus Kommune besked på, at det vil dække alle omkostninger.
Tidligere har der ifølge tv2oj.dk været tale om, at skulpturen koster 200 millioner, men nu bliver kunstværket i stedet ganske omkostningsfrit for Aarhus.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker