Kængurus springtur i Sydjylland er slut
Lørdag aften stak en wallaby kænguru af fra sit hjem i Sydjylland, men den er søndag formiddag tilbage i god behold. På billedet ses en wallaby kænguru i en zoologisk have i Colombia i 2012. Foto: Luis Robayo/Ritzau Scanpix
Luis Robayo/Ritzau Scanpix
En privatejet kænguru fik små 15 timer på fri fod, efter at den lørdag aften stak af fra en bopæl ved Rødding.
I knap 15 timer hoppede en kænguru rundt og nød friheden i Sydjylland, inden den søndag formiddag blev bragt tilbage til sin ejer.
Den privatejede wallaby kænguru forsvandt fra sin ejers bopæl i Øster Lindet i Sydjylland ved 20-tiden lørdag aften. Wallaby er en uformel betegnelse for visse arter af små og mellemstore kænguruer.
I fire timer forsøgte ejeren selv at finde frem til dyret. Men uden held, og kort efter midnat blev politiet kontaktet.
Klokken 11 søndag formiddag kunne Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter oplyse, at kænguruen var hjemme i god behold.
- Vi er blevet kontaktet af ejeren, som har fortalt, at den er hjemme igen.
- Jeg ved ikke, hvor eller under hvilke omstændigheder den er fundet, siger vagtchef Bjørn Pedersen.
Det er ikke første gang, at en privatejet kænguru er sluppet fri i Syd- og Sønderjyllands politikreds.
I juli 2018 slap en kænguru fri i nærheden af Ansager ved Varde. Den stak af fra sin indhegning på en landbrugsejendom og var savnet et halvt døgn, før ejeren selv opsporede det savnede dyr.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker