Skov- og Naturstyrelsen meldte lørdag en kajakroer, som var sejlet helt hen til den strandede hval i Vejle Fjord, til politiet.
- Motorbådene, sejlbådene og jollerne respekterer afmærkningerne omkring hvalen, men vi har problemer med kajakroere, som meget gerne vil ro helt op til hvalen, siger skovfoged Asger Thyge Pedersen fra Skov- og Naturstyrelsen.
Lørdag formiddag sejlede en kajakroer så tæt på hvalen, at han kunne røre ved den. Skov- og Naturstyrelsen meldte ham straks til politiet.
- Fordi det synes vi altså ikke er rimeligt over for et dyr som i forvejen er i en ekstrem stresset situation, siger Asger Thyge Pedersen
Politiet fik efterfølgende fat på kajakroeren.
- Vi formanede ham om at holde afstand til hvalen, både for sin egen sikkerheds skyld og for sin egen. Han sagde, at han bare var nysgerrig, siger vagtchef Bent Hedeager Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.
Kajakroeren beklagede efterfølgende, og han slipper for en bøde.
Lørdag eftermiddag er den hårdt prøvede fireårige finhval stadig i live.
- Den puster ud cirka hvert minut til halvandet, og slår ud med finnen engang imellem. Ellers er den meget stille, siger Asger Thyge Pedersen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde