Kammeradvokaten har ikke flyttet sig en tomme i forhold til sit syn på, om DSB gav ulovlig statsstøtte til sit skrantende datterselskab DSBFirst.
Det understreger Kammeradvokaten, efter det er kommet frem, at pengene fra statsstøtte-manøvren ikke skal tilbagebetales.
Men det er der en ganske jordnær grund til, siger Kim Lundgaard Hansen fra Kammeradvokaten:
Der er nemlig ingen penge at kræve ind.
- Transportministeriet og DSB har hele tiden været enige i, at beløbet skulle kræves tilbagebetalt til DSB, men man kan nu en gang ikke klippe håret af en skaldet. Der er ingen penge i kassen, siger Kim Lundgaard Hansen.
I Politiken lørdag kæder formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, det manglende krav om tilbagebetaling af statsstøtten sammen med, "at der aldrig har været tale om statsstøtte" i første omgang.
Men det er altså faktuelt forkert, lyder det fra Kim Lundgaard Hansen.
Kammeradvokaten roser i øvrigt DSB for efterfølgende at have fejet fornuftigt op i kølvandet på sagen om statsstøtte.
- Oprydningen i DSBFirst har vist, at store summer er tabt i det svenske datterselskab, og at fortsat drift ville føre til yderligere tab på op mod 1,5 milliarder kroner, hvis der ikke blev gjort noget, siger han og fortsætter:
- Men ved at lukke DSBFirst Sverige ned i god ro og orden, har DSB undgået, at tabet blev endnu større, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker