USA er på vej til at indføre systematisk vaccination med HPV vaccinen til drenge i 11-12 års alderen.
Det drejer sig om den samme vaccine, som bruges til piger verden over og som skal forebygge livmoderhalskræft.
Om drenge i Danmark også skal vaccineres som led i forebyggelse vides endnu ikke.
Amerikanerne mener, at vaccinen kan forhindre flere tilfælde af endetarmskræft og kræft i mundhulen og i mandlerne.
Afdelingslæge Thea Kølsen Fischer i Sundhedsstyrelsen siger, at det er en positiv udmelding, og den kan få stor betydning i USA, hvor HPV-vaccine desværre ikke bliver brugt af så mange piger som i Danmark.
Vaccinationsprogrammet i USA er langt fra så dækkende som i Danmark.
Men derudover er det svært at sammenligne danske og amerikanske forhold inden for sundhedsvæsnet, forklarer afdelingslægen.
I Danmark menes 80-90 procent af de piger under 15 år, der kan få tilbudt vaccinen gratis, at være dækket.
I USA er dækningen meget lavere. Dermed kan en vaccination af drengene her være med til at hjælpe pigerne indirekte. HPV-infektionen overføres ved seksuel kontakt.
Den såkaldte HPV-vaccine gives i Danmark af den praktiserende læge. Om eller hvornår vaccinationsindsatsen også kommer til at omfatte drenge i Danmark er for tidligt at sige.
- Vaccinen skal i givet fald først godkendes af det europæiske medicinske agentur, siger Thea Kølsen Fischer, og det er ikke muligt at spå om tidshorisonten.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde