Hvilken opgave har ombudsmanden? Hvad er et borgerligt ombud? Hvilke motiver er der på de nye danske pengesedler? Hvad hedder Socialdemokraternes formand? Hvad handlede "septemberforliget" fra september 1899 om?
Sådan lød nogle af spørgsmålene, da der ved middagstid blev holdt indfødsretsprøve på godt 40 sprogskoler landet over.
Her skulle de 2968 tilmeldte personer på 45 minutter besvare 32 af de 40 spørgsmål rigtigt for at bestå prøven, der er et af adgangskravene for at kunne blive dansk statsborger.
Ved sidste prøve, der blev afholdt i juni, bestod 42,1 procent af de 2566 deltagere.
For at kunne opnå dansk statsborgerskab skal ansøgerne ud over at bestå indfødsretsprøven blandt andet også afgive en tro- og love-erklæring, give afkald på tidligere statsborgerskab, have permanent opholdstilladelse og bo i Danmark og kunne dokumentere danskkundskaber.
Ved hvert af de 40 spørgsmål til indfødsretsprøven er der tre svarmuligheder. Man kan finde de 40 spørgsmål - og de korrekte svar - på Integrationsministeriets hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie