Kanelstænger trækkes tilbage efter fund af glasstykker
Ni Rema 1000-butikker har solgt kanelstænger fra en bager i Brøndby Strand, som nu trækker bagværket tilbage.
Kanelstænger, der er er solgt i ni Rema 1000-butikker og en bager i Brøndby, kaldes tilbage.
Der er fundet rester af glas eller hård plast i enkelte kanelstænger. Derfor rådes forbrugere til at kassere dem eller levere dem tilbage til butikken, hvor de er købt.
De ni Rema 1000-butikker ligger på Frederiksberg samt i København, Brøndby Strand, Birkerød og Allerød.
Kanelstængerne er fra Center Bageren i Brøndby Strand, og tilbagekaldelsen omfatter også alt bagværk, som er solgt fra bagerens egen butik torsdag.
Glas eller hård plast kan forårsage skader på tænder, i mundhule og svælg, hvis man indtager det.
Rema 1000-butikkerne i København, der har solgt kanelstængerne, har adresserne: Farumgade 4 og Jagtvej 64 på Nørrebro, Æbeløgade 11 på Østerbro samt Smallegade 14-16 og Finsensvej 17 på Frederiksberg.
Desuden er der flere butikker lidt uden for København med adresserne: Bistrupvej 82 i Birkerød, Lilledal 18 og Kongevejen 15 i Allerød samt Brøndby Strand Centrum 42 i Brøndby Strand.
Kanelstængerne er produceret fra søndag til torsdag.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker