Kanon-ulykke på Kronborg er endnu uopklaret
Forsvaret er ikke kommet tættere på at opklare, hvad der gik galt, da en 26-årig soldat tirsdag blev blæst ned fra en bastion ved Kronborg af et kanonskud.
Det oplyser det Danske Artilleriregiment.
- Det er fortsat noget, der undersøges af Forsvarets Auditørkorps og Arbejdstilsynet, og der er ikke kommet noget ud omkring det, og jeg vil formode, at der går et par dage, får de melder noget ud, siger pressechef ved Danske Artilleriregiment Arne Dyring.
Ulykken skete under affyringen af en salut i anledning af prins Henriks fødselsdag og sendte soldaten i et styrt på seks til otte meter ned ad bastionen. Det var angiveligt under genladningen af kanonen, at soldaten blev ramt af en krudtladning.
Ulykken kostede soldaten to en halv finger på højre hånd og forbrændinger på begge ben, fortæller Arne Dyring.
- Han har ligget på Rigshospitalet de sidste 24 timer, hvor han har været til undersøgelse, og de er gået i gang med at reparere på hans skader, siger Arne Dyring og fortsætter:
- De mener, at han fortsat vil have fuld førlighed i pegefinger og tommelfinger, men hvad der skal laves af transplantationer og andet i den forbindelse, tør jeg ikke sige noget om.
Den tilskadekomne soldat er ifølge Arne Dyring overkonstabel af 1. grad i Danske Artilleriregiments 1. Artilleriafdeling, som har base i Oksbøl.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet