Vej- og togtrafikken er fredag morgen stadig mærket af det kraftige snefald, men problemerne er ikke længere så store.
På Fyn fraråder politiet ikke længere unødvendig kørsel. Bilisterne kan godt komme frem på småvejene, hvor vinden fortsat kan give driver, men vejene er vanskeligt fremkommelige, oplyser Vejdirektoratet.
Landeveje og motorveje på Lolland-Falster, Sydsjælland og Møn er ramt af fredagens kraftige snefald, men der er ikke kaos og propper i trafikken, sådan som der har været andre steder i landet i de seneste par dage.
- Der kører i forvejen ikke så mange biler dér, konstaterer vagthavende i Vejdirektoratet som fredagens snefaldsområder.
I resten af landet er i hvert fald alle lande- og motorveje farbare, men man skal køre efter forholdene, advarer vagthavende.
DSB har aflyst en række afgange, men kører fredag på alle strækninger, både regionalt og med intercity-togene, oplyser trafikinformationschef, Tony Bispebjerg.
- Vi vil ikke køre det fulde program, men kun på et niveau, som vi regner med at kunne holde, siger han. Således er togdriften neddroslet med omkring 15 procent, skønner han.
Intercity-togene er ikke berørt, men DSB har aflyst en række afgange på regionalstrækninger mellem København-Ringsted-Sorø, Kolding-Århus, Svendborg-Odense og på Grenåbanen ved Århus.
Fra Arriva lyder meldingen, at der ikke problemer med driften.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie