Kapringen Bodil-belønnet: Filmen kostede blod
Det var en ydmyg og beskeden instruktør, der lørdag aften kunne modtage en Bodil for bedste danske film.
Tobias Lindholm mener nemlig ikke, at han er den, der skal have æren alene.
- Jeg er bare vandbæreren. Det er skuespillerne i filmen, der er de virkelige stjerner, fortæller han.
Filmen har blandt andet Søren Malling og Pilou Asbæk i hovedrollerne.
- De har lavet en film uden tanke på deres eget helbred, og de har sat alle kræfter ind, siger han.
- Det kan sammenlignes med, at de har spurtet op ad et bjerg, og jeg har ikke kunne gøre andet end at række dem en dunk vand, når de har haft brug for det, siger han.
Men det har været hårdt arbejde, og derfor er han også ekstra stolt af at modtage en Bodil.
- Alle de medvirkende har virkelig blødt igennem for denne her film, så jeg er meget glad og stolt, fortæller instruktøren.
- Det er hele holdet bag filmen, der er årsagen til, at jeg kan leve min drøm. Jeg har det som om, at jeg leger med mine bedste venner, og så oven i købet kan kalde det for arbejde, siger Tobias Lindholm.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde