Instruktøren Kaspar Rostrup forlader chefstolen på Gladsaxe Ny Teater, da han ikke mener, det vil være ansvarligt at forsøge at køre teaterdriften videre.
Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse.
- Under de nuværende omstændigheder og med udsigten til de kommende indskrænkninger er det umuligt at tilrettelægge en kommende sæson, siger Kaspar Rostrup, der forlader sin stilling ved årets udgang.
I januar gik teatret i betalingsstandsning, da et tilskud på fem millioner kroner fra private fonde og midler tørrede ud. Trods betalingsstandsningen fortsatte salget af billetter til en Dario Fo-forestilling, som med et forrygende salg i første omgang så ud til at redde teatret.
Teaterchefen mener ikke, at teatret kan overleve de besparelser, der lægges op til for egnsteatrene i det nye finanslovsforslag.
- Dette kan Gladsaxe NY Teater simpelthen ikke klare oven i de i forvejen meget svære forhold. Som et af de største teatre med et af de mindste støttebeløb er en reduktion af støtte skæbnesvangert, så sårbare er vi, siger han.
Kaspar Rostrup understreger dog, at den planlagte forestilling "Mød mig på Cassiopeia" og Folkekorets Julekoncert bliver gennemført.
Han blev chef på teatret i 2006. Fra 1984 til 1992 stod han også i spidsen for det daværende Gladsaxe Teater.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker