Københavns Lufthavn får nu lov til at indlede et forsøg med at bruge kropsskannere til at sikkerhedstjekke passagerne.
Transportminister Lars Barfoed har givet grønt lys til forsøget, og ministeren regner med, at lufthavnen tager kropsskannere i brug inden for et halvt års tid.
- Jeg synes, det er meget positivt, at lufthavnen har taget dette initiativ, som vil give både lufthavnen og myndighederne værdifulde oplysninger, om både ny teknologi og om passagerernes opfattelse af kropsskanning, siger Lars Barfoed.
Forsøget skal afprøve fordele og ulemper ved at bruge den kontroversielle metode, hvor man gennemlyser folks tøj, for at undersøge om de skjuler våben og sprængstoffer på kroppen.
Kropsskanningen er blevet aktuel, efter at en nigeriansk mand juledag slap gennem kontrollen i Amsterdam med sprængstof på kroppen og var tæt på at sprænge et fly i luften over Detroit i USA.
I forvejen er Storbritannien og Holland i gang med at forsøg med kropsskanning.
Herhjemme har et politisk flertal erklæret sig stemt for at tillade kropsskannere, som der er skepsis og modstand over for i EU-Kommissionen og i EU-parlamentet.
I USA bruges kropsskannere i over en snes lufthavne til at tjekke folk for våben og sprængstoffer.
Og den amerikanske regering har opfordret andre landet til at gøre det samme for at bekæmpe terrorattentater mod flytrafikken.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie