Et forsøg på en katteaflivning mandag aften var så dumt, at det ikke bare kunne have kostet katten livet, men også skabt alvorlige personskader. På Maribo Dyrehospital er dyrlæge Maria Kaup rystet over forsøget.
På en landevej uden for Maribo havde en bilist nær påkørt en stor vasketøjskurv i plastic, der stod midt på kørebanen. Bilisten stoppede, og fandt til sin overraskelse en kat siddende nede i vasketøjskurven.
Dyrlæge Maria Kaup, der havde vagt den aften og modtog katten fra Falck, forstår ikke, hvad kattens ejere har tænkt på.
- Låget til vasketøjskurven var bundet godt fast, og katten havde ikke haft en chance, hvis den ikke var blevet fundet. Enten ville den dø af kulde eller en bil ville have ramt den.
Det sidste scenarie kunne dog være gået meget værre, mener dyrlægen. Ikke mindst i det føre, der er på vejene i øjeblikket.
- Langt de fleste vil forsøge at undvige vasketøjskurven, og det kan nemt gå galt og ende med alvorlige personskader, siger Maria Kaup.
Katten, der er en flot hunkat på knapt et år, har taget strabadserne fint.
Hunkatten blev onsdag afhentet af kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, Bjarne Bundgård, der kørte den til Falsters Kattehjem.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde