Fagforbundene LO og FTF risikerer at råbe slagord for døve øren, når der den 8. juni demonstreres mod regeringens genopretningspakke.
Folketinget 2. og 3. behandler nemlig først pakken henholdsvis den 10. og den 16. juni.
Det er usædvanligt, at man afholder demonstration mod genopretningspakken på en dag, hvor folketinget ikke debatterer den, mener ekspert i politisk kommunikation, Klaus Kjøller fra Københavns Universitet.
- Det går ud over slagkraften i demonstrationen. Hvis man afholdte den på en dag med et fuldt Folketinget, ville man have mulighed for at præge mediernes dækning af behandlingen, siger han.
Forklaringen er ifølge LO, at de har været nødt til at være i god tid med planlægningen, så der blandt andet kunne bestilles busser til de demonstranter, der kommer langvejs fra.
- Da vi meldte ud, at vi ville lave demonstration, var det ikke kendt, hvornår folketinget skulle anden og tredje behandle pakken. Og der var et meget stort behov for, at folk fik en dato, siger LO's pressechef, Louise Høst.
Klaus Kjøller mener, at den omstændige planlægning sender et dårlig signal om fagbevægelsen.
- Det sender et signal om en organisatorisk gigant, der er tung i optrækket, siger han og fortsætter.
- Typisk ville Helle Thorning og Villy Søvndal elske at komme ud og holde tale. Demonstranterne vil typisk scorer på at afholde demonstrationen samme dag, som de behandler pakken, siger Klaus Kjøller.
LO er dog ikke bekymrede for at få for lidt opmærksomhed.
- Jeg tror nu nok, at politikerne skal opdage det. De er jo ikke gået på sommerferie. De sidder formentlig på deres kontorer og læser på lektien, siger Louise Høst fra LO.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde