Har katolske præster tidligere domme for seksuelle forbrydelser mod børn, skal de nu frem i lyset. Derfor vil kirken snarest muligt hente børneattester på alle deres præster. Indtil nu har de kun gjort det på præster ansat efter 2005, som loven siger.
Det skriver nyhedsbureauet Newspaq.
- Vi ser ikke noget problem i det. Nu er generalvikaren kommet hjem fra Færøerne, og så vil vi snarest muligt gå i gang med at indhente børneattester på alle præster, siger den katolske biskop Czeslaw Kozon til Newspaq.
Generalvikaren er biskoppens stedfortræder og står for det daglige arbejde i kirken. Blandt andet indhentning af børneattesterne på præster.
Beslutningen kommer efter længere tids pres på den katolske kirke for at komme til bunds i eventuelle tilfælde af seksuelle overgreb.
Senest har den danske katolske kirkes ungdomspræst, Gregers Mærsk-Kristensen, taget bladet fra munden og krævet, at kirken får styr på kontrollen af præsternes fortid.
- Der skal ikke finde overgreb sted. Og alt hvad vi kan gøre for at forhindre det, det skal gøres. Og her er børneattester absolut et middel, siger han.
Den katolske kirke har de seneste dage fritstillet to aktive præster, mens beskyldningerne mod dem om sexovergreb undersøges.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub