Dommer Bodil Toftemann arbejder på højtryk med at afgøre sagen om den omstridte bog "Jæger - i krig med eliten".
Forsvaret har forlangt udgivelsen af bogen bremset ved et fogedforbud, og torsdag blev sagen behandlet i Københavns Byret. Her lød beskeden, at kendelsen vil blive afsagt mandag klokken 13.
- Hvis den foreligger klar på et tidligere tidspunkt, så ringer jeg til parterne og siger det, og så bliver den afsagt tidligere, og parterne kan komme ind og hente den. Og det kan sådan set være på et hvilket som helst tidspunkt i weekenden, siger Bodil Toftemann.
Hun arbejder på at få kendelsen klar så snart som muligt, men hun vil tage den tid, som er nødvendig.
- Det er klart, at jeg har et arbejde foran mig - jeg er jo begyndt på det - med at få kendelsen skrevet. Og jeg vil altså ikke ligge under for det tidspres, det vil være, hvis jeg oplyser et tidligere tidspunkt end mandag klokken 13, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned