Kendt museum genåbner med få skader efter julestorm
Museet har haft overdækket skibene med plastik for at sikre, at skibene ikke bliver ramt af vandstænk, hvis ruderne sprækker, når bølgerne rammer glasfacaden.
Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Vikingeskibsmuseet i Roskilde har pakket skibe ind i plastik og barrikaderet ruder før stormen Pia.
Vand og vind er faldet til ro, efter at stormen Pia tog forhøjet vandstand med sig, der risikerede historiske vikingeskibe i Roskilde bevarelse.
Men med et stort beredskab i ryggen har Vikingeskibsmuseet i Roskilde overlevet stormen og den forhøjede vandstand med kun enkelte skader.
"Byg båd"-værkstedet på Museumsøen var den eneste bygning, hvor der er kommet vand ind på gulvet - endda uden at medføre varig skade.
Det skriver museet i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at Vikingeskibshallen er åbnet lørdag klokken 10, og Museumsøen åbner juleaftensdag.
- Der er kun én ting at sige nu, og det er tusind tak til alle de medarbejdere og frivillige, der utrætteligt har hjulpet til med at sikre Vikingeskibsmuseet, lyder det fra beredskabschef på museet Maiken Maigaard i meddelelsen.
I forbindelse med beredskabets arbejde med at sikre Museumsøen og Vikingeskibshallen, hvor de fem historie vikingeskibe fra Skuldelev står, lukkede museet onsdag.
Museet ligger lige ned til Roskilde Fjord, hvor der var varslet høj vandstand på op mod 184 centimeter over normalen fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned