Kendt socialt medie kan være en moderne udgave af Kinas trojanske hest

Når man som bruger åbner det sociale medie TikTok på ens telefon, virker mediet umiddelbart harmløst.

Det er en app, som blandt andet er fyldt med videoer af folk der danser og laver mad.

Men det populære medie indeholder ikke kun sjov og spas, for noget tyder på, at der er en agenda bag de underholdende videoer, som optager millioner hjemme i stuerne verden over.

I ugens løb har der i Danmark været stor debat om brugen af TikTok, efter at Center for Cybersikkerhed har frarådet de statslige ansatte at bruge det sociale medie på deres arbejdstelefoner.

Ligeledes er et lovforslag landet på bordet i USA. Det vil muliggøre et forbud mod appen, fordi den udgør en mulig trussel mod den nationale sikkerhed.

Debatten er opstået, fordi TikTok er ejet af et kinesisk selskab, som er mistænkt for at videregive oplysninger til Kinas regering.

Det forklarer Sofie Freja Christensen, som er softwareingeniør inden for cybersikkerhed ved ingeniørernes fagforening, IDA.

- Kina ejer appen, og kineserne vil gerne sende et signal om, at de overholder reglerne inden for GDPR, men deres privatlivspolitik er meget vag, forklarer Sofie Freja Christiansen.

GDPR er en EU-forordning, som har til formål at sikre beskyttelsen af personoplysninger i EU.

TikTok er lavet til at dele indhold med andre personer i hele verden.

Og i Danmark er TikToks popularitet især vokset blandt børn og unge, som bruger mediet til at dele egne eller se andres videoer.

En opgørelse fra DR's medieforskning viser, at 41 procent af de danske borgere mellem 15 og 29 år brugte TikTok ugentligt i 2022.

Ifølge talsperson for børns digitale trivsel i Red Barnet Malte Siglev er der god grund til, at mediet er ekstra populært blandt børn og unge.

- TikTok er populært, fordi det er i øjenhøjde med de unge. Det tager ikke lang tid, fra at man har downloadet appen, til at man kan blive bombarderet med sjove videoer.

- Og så er det de unges eget medie. Mor og far er som regel ikke til stede på TikTok, siger Malte Siglev.

Men til forskel fra andre sociale mediers privatlivspolitik, kan det være svært at gennemskue, hvilke informationer TikTok indsamler.

For eksempel er Facebook mere tydelig omkring, hvilke data man indsamler, og hvad den data bruges til.

Derfor har både statslige og andre arbejdspladser den seneste tid forbudt eller frarådet brugen af TikTok på arbejdstelefonerne.

- Det kan potentielt være alle informationer på telefonen, TikTok får adgang til, også selv om man ikke er inde på appen.

- Og jeg er bekymret for, om der kan være en politisk agenda bag det, når kineserne er involveret, siger Sofie Freja Christensen fra IDA.

I USA er TikTok blevet til en sag, fordi appen kan blive brugt til at overvåge og udnytte personlige oplysninger.

Og talskvinden for Det Hvide Hus kalder derfor appen for en "moderne udgave af den trojanske hest (for Kinas kommunistparti, red.)".

Ifølge Sofie Freja Christensen skal mediet ikke nødvendigvis bandlyses for den almindelige borger i Danmark, fordi det er i strid med borgernes frihedsrettigheder.

- Som almindelig borger skal man overveje, hvilke risici der er forbundet med at bruge appen.

- Hvis man har noget meget fortroligt på sin telefon, skal man nok ikke vælge at bruge TikTok, siger Sofie Freja Christensen.

I Red Barnet er man også bekymret for den enorme datahøst, som brugerne, herunder børn, bliver udsat for.

- Problemet er, at man ikke skal høste børns personlige data. For børn har ret til privatliv, og vi skal tage særlige hensyn til dem.

- Derfor skal tech-aktørerne først kunne gøre det, når man er 18 år, siger talsperson Malte Siglev.

/ritzau/