Kendt TV2-ansigt skifter til DR
Et af TV2's mest kendte ansigter, vært på 19-Nyhederne Johannes Langkilde, skifter 1. juni til Danmarks Radio.
Langkilde skal fremover være DR's korrespondent i Washington.
- Korrespondentjobbet i USA er på alle måder et drømmejob, som jeg gennem mange år har ønsket mig. Politisk og kulturelt er jeg meget fascineret af det enorme land, og jeg glæder mig til at få det store privilegium at rapportere derfra til danskerne, siger Johannes Langkilde i en pressemeddelelse.
Johannes Langkilde er 35 år. Han blev uddannet journalist i 2004 og har været på TV2 lige siden. Han afløser Steffen Gram, der vender hjem for at blive nyhedsvært på DR2.
TV2 har allerede hyret Johannes Langkildes afløser. Det bliver Mikael Kamber, der i øjeblikket er vært på TV2 News.
TV2's nyhedsdirektør, Michael Dyrby, fastslår, at det er et tab, Langkilde smutter til konkurrenten. Til gengæld er han godt tilfreds med, at Kamber er sprunget til som afløser.
- Med sin pondus og integritet kan ingen fylde værtsstolen bedre ud end Mikael, siger Michael Dyrby i en pressemeddelelse.
45-årige Mikael Kamber vender dermed tilbage til den stol, han forlod for lidt mere end fem år siden. De mellemliggende år har han blandt andet været chefredaktør for JydskeVestkysten og mediedirektør i Danmarks Radio.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde