Kig op: Nattehimlen fyldes med stjerneskud

Det er meteorsværmen Perseiderne - også kendt under navnet Sankt Laurentii Tårer - som atter krydser Jordens bane. De fleste stjerneskud forventes natten mellem søndag og mandag 12.-13. august.

- Men både i nætterne før og efter er der mulighed for at se perseider på himlen, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København.

Stjerneskuddene stråler tilsyneladende ud fra stjernebilledet Perseus, som ses under Cassiopeias karakteristiske, lidt skæve "W" på himlen. Ved midnatstid står dette udstrålingspunkt - den såkaldte radiant - højt på nattehimlen mod nordøst.

Sidst på natten til mandag kan den aftagende måne genere lidt med sit lys, så man ikke kan se de svageste stjerneskud. Timerne mellem klokken 23 og 01 er det bedste tidsrum at kigge efter perseider i år, fastslår Michael Linden-Vørnle.

Det, vi ser som stjerneskud, er rester af kometen Swift-Tuttle, som trænger ind atmosfæren med svimlende hastighed, mere end 200.000 kilometer i timen.

Sammenstød med luftmolekyler og den store varmeudvikling får kometstumperne til at fordampe, og varmen får også luften omkring dem til at gløde. Det er denne glødende luft, vi fra Jorden ser som stjerneskud, forklarer Linden-Vørnle.

Kometen Swift-Tuttle blev opdaget i 1862 af de to amerikanere Lewis Swift og Horace Tuttle. Tre år senere konkluderede den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, at det er kometen, som er årsag til den årlige meteorsværm.

Kometstumperne ligger langs kometens bane, der krydser Jordens bane om solen netop dér, hvor vores planet befinder sig hvert år omkring 12. august.

Swift-Tuttles bane ligger sådan, at kometresterne rammer Jorden skråt oppefra, og derfor ses meteorsværmen bedst fra den nordlige halvkugle.

/ritzau/