Kirkeeffekter kan ende i Østeuropa

Dåbsfadet og alterstagerne, der natten til fredag blev stjålet fra Engestofte Kirke og lysestagerne og kirkebøsserne, der i sidste uge blev fjernet fra Tirsted Kirke kan være på vej til Østeuropa. De er således umulige at sælge i Danmark. Det vurderer Steffen Dinesen, der er ekspert hos auktionsfirmaet Lauritz.com.  
Han ryster på hovedet over kirkeindbrud, fordi de unikke effekter er meget svært at omsætte.
 
- Den slags kan ikke sælges i Danmark, ja i Skandinavien for den sags skyld, og derfor ender det ofte med at blive solgt gennem antikvitetsforretninger i Østeuropa, forklarer Steffen Dinesen.
 
Sidste uges tyverier fra Engestofte Kirke og Tirsted Kirke er ikke de første af sin slags på Lolland-Falster i år. I sidste måned forsvandt en en meter høj kirkebøsse fra Klosterkirken i Nykøbing.
 
Og tyvegodset skifter ikke ejer i et baglokale eller på et kræmmermarked.
 
- Her får de slet ikke det, som det er værd. Det skal sælges til nogen, der har forstand på det. Og så er det nemmere på det sorte marked i Østeuropa og Rusland.

Sognepræst Ulla Skou Rasmussen oplyser i øvrigt, at det stjåne dåbsfad fra Engestofte Kirke har det særpræg, at hele fadets bundflade er prydet med et habsburgsk våbenskjold. .På randen er der indstemplet liljer og fugle samt mærket "RS" .

Fadet måler i tværsnit 43,5 cm.




OPDATERET 07.45: Det er umuligt at sælge stjålne sjældenheder i Danmark

Offentliggjort Sidst opdateret