Kirkeminister vil reformere menighedsråd efter skuffende valg

Det overståede valg til landets 1561 menighedsråd kan meget vel give anledning til dybe panderynker.

Men det giver også anledning til politisk handling.

Der mangler fortsat tæt på 2000 medlemmer, og hvert tredje menighedsråd er ikke blevet fyldt op.

Kirkeminister Morten Dahlin (V) vil ændre forholdene for menighedsrådene.

Målet er, at udfaldet af næste menighedsrådsvalg om fire år vil se helt anderledes ud.

- Vi vil inden næste menighedsrådsvalg gerne lave en reform af loven om menighedsråd. Det skal være mindre bøvlet og sjovere at være med i et menighedsråd. Jeg synes, at valgresultatet bekræfter, at det er nødvendigt, siger Morten Dahlin.

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Anton Pihl, mener, at der bør være et større samarbejde mellem menighedsrådene for at hjælpe med det administrative arbejde.

Når opgaverne er meget store og praktiske, bliver det svært for fremtidens menighedsråd at finde tiden og lysten, mener han.

- Det må ikke blive en overfladisk øvelse. Vi skal kigge helt grundlæggende på, hvordan vi bærer menighedsrådene ind i fremtiden, siger Anton Pihl.

3,5 millioner danskere - alle medlemmer af folkekirken over 18 år - kunne den 17. september stemme til menighedsrådsvalget.

Knap 44.000 deltog på landsplan.

Det giver en stemmeprocent på 1,3 procent.

Det er den helt samme som ved seneste valg i 2020, der stod i en skygge af corona.

Ifølge Landsforeningen af Menighedsråd taler valgresultatet sit tydelige sprog.

- Det viser, at det fortsat er en rigtig stor opgave at få sammensat gode menighedsråd, med det antal medlemmer de skal have, siger formand Anton Pihl.

- Det er en påmindelse om, at det er vigtigt at understøtte arbejdet i menighedsrådene. Der er brug for en langsigtet løsning.

Flere menighedsrådsmedlemmer oplever, at de personligt skal håndtere detaljer om byggeri og dertil håndtere det ansvar at være arbejdsgiver for sognets ansatte.

Den langsigtede løsning, landsforeningsformanden taler om, handler derfor om at gøre det mere enkelt for menighedsrådene.

Den store udfordring til menighedsrådsvalget 17. september var at få folk til både at møde op og stille op.

Resultaterne fra valget kaster lys over det problem, landets folkekirker står med.

Menighedsrådene mangler folk, der vil engagere sig i det lokale liv omkring sognet.

- Jeg har lidt blandede følelserne omkring resultatet, siger Morten Dahlin.

Ministeren vil gerne fremhæve de 10.000 frivillige, der blev valgt ind. Men det er ærgerligt, at der mangler næsten 2000 kandidater, siger han.

- Jeg vidste godt, at der ville blive udfordringer nogle steder, men 2000 er for mange. Jeg havde håbet, at tallet var lavere, siger kirkeministeren.

En stor opgave på kort sigt er derfor at finde flere medlemmer.

Der afholdes ekstraordinære valgforsamlinger 8. oktober, for de 518 menighedsråd der ikke er fuldtallige.

169 menighedsråd har endnu ikke afsluttet indtastningen af valgresultatet i systemet.

Derfor kan tallet for ubesatte pladser reelt nå at vokse yderligere.

Morten Dahlin håber, at lokale ildsjæle vil se valgresultatet som et slags wake up call til at melde sig for at støtte fællesskabet omkring den lokale kirke.

Både kirkeminister Morten Dahlin og landsforeningsformand Anton Pihl er dog ikke i tvivl om, at antallet af manglende medlemmer bliver bragt ned efter udfyldningsvalget 8. oktober.

- Udfyldningsvalget kommer til at gøre, at flere menighedsråd får fyldt op i rækkerne. Men det skulle gerne være sådan, at man til valgforsamlingen 17. september fik fyldt pladserne ud, siger Anton Pihl.

/ritzau/

Kirkeministeren opfordrede til at deltage ved valg: Men han stemte ikke selv