Kirkens Korshær samlede 3,2 millioner ind til fattige
Kirkens Korshær driver blandt andet genbrugsbutikker som denne i Køge, der er med til at finansiere organisationens arbejde. Foto: Polfoto/Rye Skjoldjensen Anders
Polfoto/Rye Skjoldjensen Anders
3000 indsamlere sørgede søndag for, at Kirkens Korshær har flere penge at gøre godt med over for fattige.
Vintersolen var en kærkommen medspiller, da Kirkens Korshær søndag samlede ind til fordel for fattige mennesker i Danmark.
Cirka 3000 indsamlere var rundt med raslebøsserne, og de samlede i alt 3,2 millioner kroner ind.
- Vi vil meget gerne sige tak til indsamlerne og danskerne for den store støtte til vores landsindsamling.
- Vi kunne ikke have fået en bedre modtagelse, så vi er meget glade, siger Jesper Rønn-Simonsen, der er udviklingschef i Kirkens Korshær.
Han fortæller, at de indsamlede midler i høj grad ryger tilbage til de 224 indsamlingssteder landet over, hvor de er samlet ind.
Det være sig de herberger, varmestuer og bofællesskaber for tidligere kriminelle, som Kirkens Korshær driver.
Kirkens Korshær gennemførte sin seneste landsindsamling i 1938 og derfor er søndagens indsamling reelt den første i nyere tid.
Når hjælpeorganisationen først har genoptaget indsamlingerne nu, hænger det sammen med at indsamlingsloven er lavet om for nogle år siden.
Og med baggrund i dagens indsamlingsresultat tør Jesper Rønn-Simonsen godt love, at man gentager succesen allerede næste år.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker