KL: Børnehaveledere har ansvar for pædagogers sygefravær
Ifølge børnehavelederne er det høje sygefravær simpelthen et udtryk for, at der mangler hænder. Foto: Free/Www.colourbox.com, arkivfoto
Free/Www.colourbox.com
Det er en god og nærværende ledelse i børnehaverne, som kan nedbringe de ansattes sygefravær, siger KL.
Det er først og fremmest en opgave for lederne i børnehaver og vuggestuer at nedbringe sygefraværet blandt pædagoger.
Det siger Michael Ziegler (K), som er formand for KL's Løn- og Personaleudvalg.
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at hver ottende pædagog i landets daginstitutioner fra marts sidste år til marts i år måtte sygemelde sig i mere end 30 dage.
- Al erfaring med flere års sygefraværspolitik viser, at det er god og nærværende ledelse, der virker. Så det er jo først og fremmest der, man skal sætte ind, siger Michael Ziegler.
- Det er en opgave på den enkelte arbejdsplads. Det er umuligt at give en general opskrift, som virker i alle 98 kommuner og i tusindvis af daginstitutioner, siger han.
Ifølge børnehavelederne er det høje sygefravær simpelthen et udtryk for, at der mangler hænder.
- Vi kan jo ikke hekse. Vi kan jo ikke løfte noget, hvor der ingen hænder er. Men man kan forsøge at indrette sig på andre måder med de pædagoger, man nu har, siger Sanne Lorentzen, formand for Bupl's lederforening.
Hun påpeger, at pædagogerne ikke kun sygemelder sig med host og snot, men i høj grad også med lidelser som stress.
Michael Ziegler erklærer sig enig i, at dokumentationskrav og detailstyring kan presse institutionerne.
Derfor skal børnehaver og vuggestuer skære ned på de aktiviteter, som ikke er relateret til dagligdagen med børnene, siger han.
Samtidig understreger Michael Ziegler, at kommunerne prioriterer dagtilbuddene, og at udgiftsniveauet har været næsten det samme siden 2011.
- Og det er en periode, hvor de kommunale budgetter har været meget stramme, og kommunerne har fået stigende sparekrav fra Christiansborg.
- Derfor kan det være lidt barokt at høre fra eksempelvis politikerne på Christiansborg, at vi ikke sender penge nok ud til daginstitutioner, siger Michael Ziegler.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde