KL: De to nye anlægsmilliarder vil sparke gang i væksten
Regeringen har givet kommunerne ret til at hæve anlægsinvesteringerne med to milliarder kroner i 2013, og det hilser Kommunernes Landsforening mere end velkommen.
- Kommunerne har hele siden sagt, at hvis regeringen har et behov for at øge væksten i form af øgede anlægsinvesteringer, så er vi klar, siger KLs formand, Erik Nielsen, i en pressemeddelelse.
Anlægsinvesteringerne i 2013 kommer dermed til samlet set at udgøre 18 milliarder kroner.
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sætte gang i væksten. Og der er umiddelbart en del projekter, der kan sættes i gang ude i kommunerne.
- Andre anlægsprojekter tager længere tid at få planlagt, for eksempel på grund af udbud og projektering. For det er store anlæg, vi taler om, når det handler om byggerier af daginstitutioner, skoler og plejehjem, siger Erik Nielsen.
Erik Nielsen forventer, at initiativet får en effekt på beskæftigelsen, men understreger, at det kan tage tid.
Det er en forudsætning for de øgede anlægsinvesteringer, at kommunernes regnskab 2013 for service og anlæg under ét er i overensstemmelse med budgetterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker