Socialpædagogerne har med en ny undersøgelse kortlagt antallet og alderen af anbragte børn. Undersøgelsen viser, at døgninstitutioner oplever et rekordlavt antal anbragte børn og de, der bliver anbragt, er blevet ældre.
På døgninstitutionerne for de mindste børn er antallet i 2009 ni procent lavere end i 2008 og 15 procent lavere end i 2004.
Hos Kommunernes Landsforening, erkender man, at tallene kalder på en stærkere indsats.
- Det er rigtigt, at vi bør anbringe de små børn noget tidligere. Vi skal blive langt bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp. Jeg vil appellere både til KL og de ansatte, der til daglig arbejder med anbragte børn, til at højne fokus på indberettelse om mistrivelse, siger formanden for KL's Børne- og ungeudvalg, Jørn Sørensen.
Formanden for Socialpædagogerne, Kirsten Nissen, mener dog ikke, at de kommunerne gør tilstrækkelig. Ifølge hende nedprioriterer kommunerne den tidlige indsats over for udsatte børn.
- Tallene viser med stor tydelighed, at den tidlige indsats ikke bliver prioriteret i kommunerne.
Kritikken preller dog af på Jørn Sørensen.
- Kirsten Nissens udtalelser passer simpelthen ikke. Vi har aldrig brugt så mange penge på det her område, som vi gør i de her år, siger Jørn Sørensen fra KL.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker