Socialpædagogerne har med en ny undersøgelse kortlagt antallet og alderen af anbragte børn. Undersøgelsen viser, at døgninstitutioner oplever et rekordlavt antal anbragte børn og de, der bliver anbragt, er blevet ældre.
På døgninstitutionerne for de mindste børn er antallet i 2009 ni procent lavere end i 2008 og 15 procent lavere end i 2004.
Hos Kommunernes Landsforening, der er ansvarlige for anbringelse af udsatte børn, erkender man, at tallene kalder på en stærkere indsats.
- Det er rigtigt, at vi bør anbringe de små børn noget tidligere. Vi skal blive langt bedre til at spotte de børn, der har brug for hjælp. Jeg vil appellere både til KL og de ansatte, der til daglig arbejder med anbragte børn, til at højne fokus på indberettelse om mistrivelse, siger formanden for KL's Børne- og ungeudvalg, Jørgen Sørensen.
Formanden for Socialpædagogerne, Kirsten Nissen, mener dog ikke, at de kommunerne gør tilstrækkelig. Ifølge hende nedprioriterer kommunerne den tidlige indsats over for udsatte børn.
- Tallene viser med stor tydelighed, at den tidlige indsats ikke bliver prioriteret i kommunerne.
Kritikken preller dog af på Jørgen Sørensen.
- Kirsten Nissens udtalelser passer simpelthen ikke. Vi har aldrig brugt så mange penge på det her område, som vi gør i de her år, siger Jørgen Sørensen fra KL.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde