KL-forhandler: Nu skal vi i gang med de andre faggrupper
Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K) ser fremad i de offentlige overenskomstforhandlinger.
Efter flere ugers pause i forhandlingerne om nye offentlige overenskomstområder ser der ud til at være kommet skred i tingene.
Mandag aften meddeler de offentlige fagforeninger, at de nu er klar til at begynde forhandlingerne.
Hidtil har fagforeningerne afventet, at Kommunernes Landsforening (KL) skulle vise reel vilje til at forhandle om en arbejdstidsaftale for lærerne.
KL's chefforhandler, Michael Ziegler, vil dog ikke spekulere i, hvad der præcis har fået modparten til at erklære sig tilfreds.
- Set med vores øjne har der jo hele vejen igennem været tale om reelle forhandlinger. Men det er der ikke nogen grund til at dvæle for længe ved.
- Det er helt fair, at Lærernes Centralorganisation har haft en anden målestok end os.
- Det afgørende er, at nu er vi enige om, at der er reelle forhandlinger, så vi kan komme videre med alle de andre faggrupper så hurtigt som muligt, siger Michael Ziegler, der er konservativ borgmester i Høje-Taastrup Kommune.
Han og de øvrige KL-folk har 12 gange mødtes med lærerne for at prøve at finde hinanden, men endnu er der ikke indgået nogen delaftaler eller opnået enighed om en arbejdstidsaftale.
- Vi er i gang med forhandlinger, men det er jo ikke ensbetydende med, at vi er i mål.
- Både vi og Lærernes Centralorganisation har dybfølte synspunkter på dette område. Men vi satser på, at vi kan blive enige inden deadline, siger Michael Ziegler.
Og det haster, lader han forstå, for slutningen af februar er den umiddelbare deadline for de mange forhandlinger på det offentlige område.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned