Regeringens syv mål for folkeskolen kan tolkes vidt forskelligt, og derfor er det naturligt, at partnerskabet mellem en række aktører på området og regeringen mandag gik i vasken. Sådan lyder det fra Jan Trøjborg (S), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL).
- Det er naturligt nok, at det måtte gå, som det gik. Vi står lige foran Folketingets åbning, og regeringen har brug for sin egen politik på området. Vi har brug for nogle konkrete ændringer, og lærerne har en anden tilgang til det, siger han.
Jan Trøjborg peger på, at det er vanskeligt at diskutere konkrete detaljerede ændringer af folkeskolen med undervisningsministeren, når lovændringerne skal igennem Folketinget og forhandles med de øvrige partier.
- Vi må bruge andre lejligheder til at komme igennem med vores ønsker, som for eksempel ved økonomiforhandlingerne. Og så regner vi med, at vores gode og konstruktive samarbejde fortsætter, siger han.
Regeringen har blandt andet opstillet som mål, at elever i 8.-klasse i 2020 skal kunne det samme, som eleverne i 9.-klasse kan i dag, og at alle elever skal kunne læse ved udgangen af 2.-klasse. Og det er mål, som KL støtter.
- Vi har ikke andre synspunkter end de mål, men vi kunne godt tænke os et præcist indhold i dem, for man kan fortolke dem på mange forskellige måder, og så giver det ikke megen mening, siger KL's formand.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned