KL: Ikke behov for hjemmehjælpskommission
Ældre Sagen har ikke ret i, at hjemmehjælpen sejler.
Det siger Anny Winther (V), som er formand for sundheds- og socialudvalget i Kommunernes Landsforening (KL).
- Vi er i en forandringstid, og vores fornemste opgave er at give hjemmehjælp til dem, der har behov for det. Men grænserne flytter sig, fordi næsten alle kommuner tilbyder træning til de ældre, så de kan genvinde tabte arbejdsfunktioner, siger Anny Winther til Ritzau.
- Det betyder, at mange kommuner er i gang med at omlægge indsatsen, men jeg hører også, at mange ældre er godt tilfreds med indsatsen, siger hun.
Onsdag afgjorde statsforvaltningen i hovedstadsregionen i en sag, som Ældre Sagen havde rejst, at Hørsholm Kommune ikke må nøjes med at tilbyde praktisk hjemmehjælp 12 gange om året.
Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, mener, at mange kommuner er alt for ivrige for at spare på hjemmehjælpen.
- Hjemmeplejen er et område, der helt sejler, og nu må politikerne på Christiansborg gribe ind. Vi har brug for en hjemmehjælpskommission, der skal arbejde lynhurtigt, siger Bjarne Hastrup.
Det er Anny Winther ikke enig i.
- Det er hver enkelt kommune, der lægger sit serviceniveau. Men selv om man som udgangspunkt har et standard serviceniveau, så skal man vurdere behovet hos den enkelte borger, siger Anny Winther og tilføjer:
- Hvis for eksempel fru Jensen har dårlige lunger og ikke kan tåle husstøv, så skal kommunen tage hensyn til det.
Hvis en borger ikke får den service, som vedkommende har krav på, så skal man henvende sig til kommunen, siger hun.
- Der kan altid ske fejl, og hvis der er et konkret tilfælde, hvor der er noget galt, så skal kommunen tage fat i det, men jeg kan slet ikke se, at det hele sejler, siger hun.
/ritzau/
Hjemmehjælpen sejler ikke, og der er ikke behov for en hjemmehjælpskommission, mener KL's socialudvalgsformand
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned