Forslaget kommer fra lærernes fagforening, og hovedorganisationen FTF er efter alt at dømme parat til at tage det med til de kommende trepartsforhandlinger. Også formanden for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget, Erik Nielsen (S), er positiv.
- Vi mener, at det er en interessant tankegang, som man her lancerer. Vi vil gerne drøfte det nærmere med dem. Det er nemlig et stort problem, når nyuddannede ikke hurtigt kan komme i gang med at arbejde, siger Erik Nielsen.
Han ser forslaget som en del af en større drøftelse, som også indeholder jobrotationer og ordninger om løntilskud.
Og så slår han fast, at både KL og lærerne i en eventuel drøftelse naturligvis er opmærksomme på, at der skal være en "passende" balance i forhold til de almindeligt ansatte.
Det samme gør sig også gældende på andre fagområder, hvis ordningen bliver bredt ud.
Erik Nielsen forventer, at ordningen på en eller anden måde bliver en del af det fremtidige arbejdsmarked.
- I hvert fald på den korte bane. Mens vi har en arbejdsløshed som den, vi kender, er man nødt til at se på løsninger som denne, siger Erik Nielsen.
Han ser det både som en løsning for folk, som står uden for arbejdsmarkedet, men også som en løsning for folk, der allerede sidder i job, men som kan opkvalificere sig gennem en jobrotation.
- Det varer ikke så mange år, så bliver der igen en større efterspørgsel efter arbejdskraft, og så er det rart, at man er opgraderet med en uddannelse og også har brugt den i praksis, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned