Når hjemmehjælperen går i gang med støvsuger og gulvskrubbe hos pensionister, bør fru Jensen og hr. Hansen selv betale for de rene gulve.
Det mener Horsens' borgmester, Jan Trøjborg (S), der i den kommende uge vælges som ny formand for kommunernes forening, KL, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Vi får flere og flere ældre, men har ikke mulighed for at hente flere indtægter over skatten. Derfor bør vi se på mulighederne for at øge brugerbetalingen, siger Jan Trøjborg med opbakning fra sin forgænger, borgmester Erik Fabrin (V).
- Vi kommer ikke uden om mere brugerbetaling. Det handler ikke kun om indtægter, men også om at ændre folks adfærd, siger Erik Fabrin, der også foreslår betaling for lægebesøg.
- Det er ikke tænkeligt, at vi kan spare os ud af den økonomiske udfordring de kommende år, siger han.
Men det bliver slet ikke nødvendigt at spare, mener Venstres gruppeformand i Folketinget, Kristian Jensen.
- Borgmestrene skal bare droppe den mentale Berlinmur og lade sig inspirere af gode idéer fra andre kommuner, siger Kristian Jensen, der blankt afviser øget brugerbetaling.
Det samme gør SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Kommunerne skal kunne finde midlerne uden brugerbetaling, siger DF's socialordfører, Martin Henriksen.
- Lad mig minde om, at der med finanslovaftalen er tilført kommunerne 300 millioner kroner ekstra til ældrepleje, og at vi faktisk er i gang med at fjerne en række administrative regler for kommunerne, som ligeledes frigiver et større millionbeløb en række år frem, siger Martin Henriksen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker