Regeringen vil for alvor stramme skatteskruen om danskernes frynsegoder lige fra vacciner og fitness til ekstra fridage og brug af brobizz.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Skatteminister Kristian Jensen (V) ønsker at tvinge virksomhederne til helt at overtage kontrollen med ydelserne til ansatte, som arbejdsgiverne betaler.
Fremover skal virksomhederne føre minutiøst regnskab over samtlige frynsegoder, der gives til hver enkelt medarbejder. Markedsværdien af dem skal derefter indberettes til Skat, hvis værdien overstiger bagatelgrænsen på 5500 kroner.
Hidtil har arbejdsgiverne kun skullet indberette goder såsom fri bil, helårsboliger, tv-licens, lystbåde, frikort til tog og personalelån til Skat.
Kristian Jensen venter, at den øgede kontrol vil give statskassen årlige ekstraindtægter på omkring 25 millioner kroner. Det sker ud fra en antagelse af, at mange lønmodtagere undlader at indberette de frynsegoder, som de skal.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker