Klaus Bondam bliver ny direktør for Cyklistforbundet
Foto: Scanpix / Linda Kastrup /Scanpix
Scanpix / Linda Kastrup /Scanpix
Den tidligere radikale teknik- og miljøborgmester i København, Klaus Bondam, bliver ny direktør for Cyklistforbundet.
Det sker når han i begyndelsen af næste år vender hjem fra Bruxelles, hvor han de seneste år har været institutleder ved Det Danske Kulturinstitut.
Det oplyser Cyklistforbundet i en pressemeddelelse.
Klaus Bondam ser frem til at sætte fokus på cyklisterne og cyklisme.
- Cyklistforbundet kan på baggrund af en over 100-årig historisk stærk indsats tage sin del af æren for, at cykellandet Danmark er førende i den internationale cykelkultur. Jeg vil anstrenge mig for at fortsætte denne vigtige indsats, siger Klaus Bondam.
Han tiltræder sin stilling 1. februar 2014, når Jens Loft Rasmussen går på pension efter otte år som direktør for Cyklistforbundet.
Cyklistforbundets landsformand Jette Gotsche ser frem til samarbejdet:
- Klaus Bondam har særligt som teknik- og miljøborgmester, men også i sit nuværende arbejde som institutleder, kæmpet for den danske cykelkultur. Han er det ideelle valg til at føre Cyklistforbundet videre.
Med Klaus Bondam får Cyklistforbundet en medievant direktør. Før han blev politiker, var Bondam en fremtrædende skuespiller. Han har således haft større roller i film som "Festen" og tv-serien "Langt fra Las Vegas".
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned