Vejene lukker, sneen fyger og på Radio Sydhavsøerne har man travlt med at fortælle om alle de arrangementer, der er aflyst. Så ryger to sms'er ind på radioens telefon. I den ene står der: Vil bare give en besked om, at hvis der er nogen ældre, som ikke kan komme ud på grund af vejret og glatte fortove osv og virkelig mangler noget i Nakskov, og jeg kan hjælpe på gåben. Så vil jeg gerne. Mvh Klaus Fridberg.
I den anden sms tilbyder samme Klaus Fridberg, at hvis nogen er strandet i Nakskov, har han da fire sovepladser klar. "Jeg har selv boet på landet og været i panik", lyder beskeden.
34-årige Klaus Fridberg bor i Bredgade i Nakskov, og på spørgsmålet om, hvad der får ham til at tilbyde sin hjælp, er svaret:
- Jeg har arbejdet med ældre i 15 år. Jeg ved hvordan det er at sidde helt alene og ikke have nogen, der kan hjælpe. Og snestormen er hård for mange ældre. Jeg kan hjælpe, hvis de mangler noget i byen, eller hvis sneen når op over deres vinduer. Desværre har jeg ikke nogen bil, så jeg kan kun hjælpe i Nakskov-området.
Og sovemulighederne for strandede i snestormen?
- Jeg boede i Odsherred, ved Sjællands Odde, før jeg flyttede til Nakskov i 2007. Så jeg ved, hvordan det er at bo langt ude på landet og ikke kunne komme hjem. Og jeg synes, at vi skal hjælpe hinanden. Der er for mange, der har nok i sig selv, siger Klaus Fridberg, der har nummer 29365351.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker