Klimaaktivister demonstrerer landet over mod privatfly
Aktivister vil have fokus på flyvninger med privatfly med kampagnen "Make Them Pay".
Klimaaktivister fra aktivistgrupperne Scientist Rebellion og Extinction Rebellion gennemfører lørdag flere aktioner ved lufthavne landet over.
Aktionerne skal sætte fokus på " overforbrug og klimaødelæggelser forårsaget af privatfly", skriver grupperne i en pressemeddelelse.
Det sker med blokader og "kreative happenings" ved lufthavnene i Kastrup, Billund, Sønderborg og Karup.
Blokaderne er en del af kampagnen "Make Them Pay", som skal sætte fokus på "de ultrariges overforbrug og klimaødelæggelser".
- Vi befinder os i en klimakrise, og private jetfly er en luksus, som vi ikke har råd til. Mens Danmark brander sig selv som et grønt foregangsland, er antallet af private jetfly firedoblet mellem 2020 og 2022 og for en måned siden blev luftfartsselskaber på indenrigsruter momsfritaget.
- Dette sker mens andre lande beskatter flytransport hårdere, og lande som Italien, Spanien og Holland går et skridt længere ved målrettet at beskatte og forbyde privatfly, siger Laura Horn fra Scientist Rebellion, som også er professor ved Roskilde Universitet (RUC).
Ifølge TV 2 er der ved at danne sig en kø af biler foran Københavns Lufthavn i Kastrup, hvor aktivister står på vejen med et banner med teksten "Forbyd privatfly".
Politiet er ifølge samme medie på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned