De danske forbrugere er klar til at give det gispende klima en hjælpende hånd, som også koster, når de står ved køledisken og vælger mad.
Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet og Etisk Råd, som offentliggøres torsdag.
Fire ud af fem forbrugere ved ikke meget om, hvordan fødevarerne påvirker klimaet, viser undersøgelsen fra Forbrugerrådets Forbrugerpanel. Men de vil godt bruge flere penge på at ændre adfærd hjemme ved gryderne, hvis det hjælper mod oversvømmelser og ekstremt vejr.
62 procent er i nogen grad og 26 procent helt sikkert villige til at øge udgifterne til mad, fremgår det.
Over halvdelen af forbrugerne vil også overveje at ændre madvaner for at mindske påvirkningen af klimaet. Hver fjerde forbruger vil endda helt sikkert ændre madvaner.
Men her kommer så det berømt paradoks ind i undersøgelsen. For forbrugerne er nemlig udmærket klar over, at kød mere end nogen anden fødevare påvirker udledningen af drivhusgasser i negativ retning. Men de færreste skærer af den grund ned på kødspisningen. Og det er suverænt det klimatiltag blandt forbrugerne, som de prioriterer lavest sammenlignet med at aflevere til genbrug, handle lokalt eller købe energivenlige køleskabe.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker