Brændenælder, lindetræer og slangeørnen bliver mere almindelige i den danske natur. Til gengæld er rødgranen og sølvmågen på retur.
Den danske natur gennemgår drastiske ændringer på grund af klimaforandringerne, hvor temperaturerne stiger, og mængden af pollen fra el og birk er øget markant. Det viser den femte danske miljøtilstandsrapport, Natur og Miljø 2009, som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet netop har offentliggjort.
- Klimaforandringerne ses mest tydeligt ved fuglene, fordi de er de mest mobile. Der vil være nogle sydligere arter, der kommer til, og andre som strandskade, klyde og sølvmåge, der bliver mere sjældne, siger seniorrådgiver Bo Normander fra DMU.
Temperaturerne i Danmark er steget med 1,5 grader over de seneste 140 år, og det betyder, at træerne sætter pollen tidligere, og at planternes vækstsæson varer længere, viser rapporten.
- Det varmere vejr betyder, at nåletræerne får det sværere, fordi det danske vejr i forvejen er for varmt til sådan nogle træer. Og flere plantearter ventes at forsvinde, siger han.
En undersøgelse af 104 danske plantearter peger på, at to tredjedele vil påvirkes negativt, og fire procent ventes endda at forsvinde helt på grund af klimaforandringerne.
Også trækfuglenes rejsemønster ændres - de kommer tidligere på året og rejser senere, mens grågæssene nu bliver i Danmark hele året.
Temperaturen i de danske søer og i havet omkring Danmark er steget med cirka to grader siden 1989.
- Men her er det svært at se, om det er klimaforandringernes skyld eller landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet, der skaber forandringerne, siger Bo Normander.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker