Kun tre dage før statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal stå i spidsen for bestræbelserne på at forhandle en global klimaaftale i hus, er der opstået splid om miljø- og energidebatten i Venstres folketingsgruppe. Det skriver Berlingske Tidende.
Flere medlemmer af folketingsgruppen gav på et gruppemøde torsdag udtryk for, at klima- og energidebatten gået for vidt. De mener, at den personlige handlefrihed indskrænkes urimeligt.
Det betød, at gruppeformand Hans Christian Schmidt måtte udsætte godkendelsen af et af regeringens egne lovforslag, der skal fremme energibesparelser i boliger.
Det skete ifølge Berlingske Tidende efter, at flere gruppemedlemmer med Folketingets formand Thor Pedersen (V) i spidsen havde udtryk skepsis over for forslaget, der vil forpligte hussælgere til at energimærke deres boliger.
Thor Pedersen advarede mod, at den personlige frihed trædes under fode, og sagde blandt andet, at han holder af at komme hjem om aftenen og se lyset skinne ud af alle vinduer i sit store hus. Det ville han fortsætte med, lød budskabet.
Flere af medlemmerne gav på gruppemødet udtryk for en indgroet skepsis over for regeringens klimakurs.
Partiets politiske ordfører Peter Christensen understreger, at Venstre står helt bag regeringens ambitiøse målsætninger. Han ser ingen problemer i Thor Pedersens ønsker om at lade lyset brænde.
- Folk kan da bruge det lys, de betaler for, sagde han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker