Klimarådet skifter formand
Peter Møllgaard afløser Peter Birch Sørensen på posten som formand for Klimarådet de kommende fire år.
Efter Peter Birch Sørensens fire år på posten som formand for Klimarådet er det tid til at udpege en afløser.
Valget er faldet på 54-årige Peter Møllgaard, der er professor og dekan ved Maastricht University School og Business and Economics.
- Peter Møllgaard vil videreføre et fagligt stærkt Klimaråd, og det glæder jeg mig til at se resultaterne af.
- Rådet er i den grad kommet godt fra start i sin første periode på fire år og har markeret sig som en seriøs og velfunderet stemme i klimadebatten, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Peter Møllgaard tiltræder formelt 1. december. Han ser frem til at lede arbejdet med at rådgive regeringen i klimapolitiske spørgsmål.
- Jeg ved, at der venter en stor opgave, men også en opgave, som jeg har rigtig meget lyst til at gå i gang med.
- Jeg ser frem til at arbejde videre med klimadagsordenen, både i dybden og i bredden, og til at gå i dialog med Klimarådets mange samarbejdspartnere, siger Peter Møllgaard, der i 18 år var professor ved CBS, inden han i april skiftede til sit nuværende job i Holland.
Fra 1. februar skal der også udpeges seks nye menige medlemmer af Klimarådet, fordi de syv nuværende til den tid også har siddet i fire år.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker