Klimavenlige valg i hverdagen skal lette klimaaftrykket

Vindmøller, klimavenlig transport og solcelleparker nævnes ofte, når det kommer til dansk klimapolitik.

Sjældnere sker det, at der i politiske sammenhænge er fokus på, hvad den enkelte kan gøre for at lette sit klimaaftryk.

Det mener Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg, der ønsker mere fokus på emnet.

Torsdag den 21. april holder udvalget en åben høring om klimavenlige valg i hverdagen.

Her vil repræsentanter fra blandt andet Forbrugerrådet Tænk og RUC holde oplæg om, hvordan vi hver især kan få en mere klimavenlig adfærd.

Michael Søgaard Jørgensen er lektor i bæredygtig omstilling på Aalborg Universitet. Han mener også, at der kunne være mere fokus på den klimavenlige hverdag.

- Der har været meget fokus på avancerede tekniske løsninger som eksempelvis elbiler og biobrændstof til at afhjælpe klimabelastningen.

- Regeringen har ikke set lige så meget på, om der kunne være nogle vaner eller praksisser, der kunne laves om, siger han.

En af oplægsholderne er Anja Philip, der er formand i Forbrugerrådet Tænk.

Hun vil til høringen have en række forslag med til politikerne, der skal gøre det lettere for forbrugerne at træffe klimavenlige valg.

Et går ud på at klimamærke fødevarer i supermarkederne. Eksempelvis skal et mærke vise, at kylling er mere klimavenligt end oksekød - og at frugt er endnu bedre.

- På den måde bliver det let at sammenligne forskellige varer, så man eksempelvis kan få skubbet forbruget væk fra det røde kød og mod det hvide, siger Anja Philip.

Et andet forslag fra Forbrugerrådet Tænk er et tiltag, der skal få forbrugerne til at reparere deres ejendele i stedet for at købe nyt. Det kan være alt fra elektronik til tøj.

- Vi skal som forbrugere have adgang til produkter, der holder længere og som kan repareres. Det skal være nemt at få dem repareret. Jeg vil foreslå politikerne at lave et skatteafdrag på reparationsudgifter, siger Anja Philip.

Michael Søgaard Jørgensen peger også på at ændre vaner, når det kommer til eksempelvis at reparere elektronikken.

- Man skal helst købe mindre tøj, overveje hvor meget elektronik man har brug for, og så skal man vurdere, om man kan få nogle af sine ting repareret i stedet for at smide dem ud.

- Jeg er dog helt med på, at det kan være for dyrt eller måske endda umuligt at få sine ting repareret.

Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank Concito, henviser til tænketankens såkaldte klimabarometer.

Det viser, at mange er klar over, at ændringer af adfærden er nødvendige i den grønne omstilling.

Men i praksis kan det være svært at navigere i, for en ændring i forbrugsmønstret er også en ændring, i den måde den enkelte lever på.

Derfor bør politikerne tale den klimavenlige adfærd op og gå forrest i at vise, hvordan den enkelte kan tage klimavenlige valg.

- Derudover bør vi konkret tage fat på udledningen fra vores transport- og madvaner, som hver især har store klimaaftryk.

- Et af elementerne i indsatsen kunne være at supplere det eksisterende klimamål med et mål for de forbrugsbaserede udledninger, siger Christian Ibsen.

/ritzau/

Jeg forstår godt, at nogen bliver desperate: Forbrugskultur er den del af klimadebatten, ingen tør tale om