Private kliniker følger ikke de mest basale retningslinjer for at fastslå, om en kvinde har brystkræft eller ej. Det afslører 21 Søndag. Og de mangelfulde frikendelser kan have alvorlige konsekvenser.
- Når en kvinde opdager en knude i brystet, skal hun have lavet en såkaldt tripletest for at få en ordentlig vurdering af knuden, siger overlæge Henrik Flyger, fra Brystkirurgisk Afdeling på Herlev Hospital til DR Nyheder.
En tripletest består af tre undersøgelser: Først mammografi, der er et røntgenbillede af brystet, dernæst ultralyd, der er en slags videofilm. Og til sidst får man eventuelt også taget en biopsi - altså en vævsprøve af det mistænkelige område.
Men på flere privatklinikker får kvinderne kun foretaget én test, nemlig ultralydsskanningen.
- Det er simpelthen ikke godt nok. Det er uforsvarligt, siger overlæge Henrik Flyger.
I flere tilfælde har den mangelfulde undersøgelse da også haft uheldige konsekvenser.
DR Nyheder har kontakt til to kvinder, som frivilligt betalte private klinikker for at få en ultralydskanning for at finde ud af, om de havde brystkræft.
I begge tilfælde afviste klinikkerne, at der skulle være noget galt, men efterfølgende fik kvinderne på Herlev Hospital konstateret brystkræft og forstadier til brystkræft.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub