Knap 800 kvinder over 40 år blev gravide med hjælp sidste år
Flere kvinder over 40 år er blevet gravide efter fertilitetsbehandling i 2022. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Antallet af kvinder over 40 år, der er blevet gravide efter fertilitetsbehandling er fordoblet på syv år.
Antallet af danske kvinder, der er fyldt 40 år, som er blevet gravide efter fertilitetsbehandling, er fordoblet på syv år.
Det skriver Sundhedsdatastyrelsen.
I 2022 blev 795 personer over 40 år gravide efter fertilitetsbehandling.
Det danske sundhedsvæsen hjalp lige så mange med at blive gravide i 2022 som året før. Men gruppen af personer, der hjælpes til graviditet, har ændret sig.
- Vi ser en særlig stigning i gruppen over 40 år. Det afspejler formentlig den generelle udvikling, hvor vi får børn senere, siger afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen Mette Keis Jepsen i en pressemeddelelse.
Tallene viser også, at fertilitetsbehandlingen i det danske sundhedsvæsen har en højere succesrate end tidligere.
Antallet af behandlinger er vokset væsentligt mindre end antallet af graviditeter.
Især skyldes flere graviditeter end tidligere oplægning af æg, der tidligere er befrugtet og nedfrosset, skriver styrelsen.
- Teknologien er simpelthen blevet bedre, så æg, der er gemt fra tidligere behandling, giver væsentligt bedre chancer for graviditet end tidligere, siger Mette Keis Jepsen.
Der blev født 6170 børn af danske kvinder efter fertilitetsbehandling i 2021. Af de børn blev 730 børn født af enlige, hvilket svarer til 12 procent.
Fem procent af børnene blev født af kvinder med en kvindelig partner og 83 procent af kvinder med en mandlig partner.
Der blev født i alt 63.710 børn i Danmark i 2021.
I maj i år meddelte regeringen, at man vil ophæve femårsgrænsen for nedfrysning af æg, så æg ikke vil blive destrueret efter fem år i fryseren.
Moderaternes sundhedsordfører, Monika Rubin, sagde i maj, at ophævelsen kan generere flere kvinder, der skal i fertilitetsbehandling.
- De data, vi har fra andre lande, tyder ikke på, at det er en voldsom stigning, der vil komme, sagde hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned