Knap tusind forskere opfordrer til boykot af israelsk forskning
En boykot skal gælde israelske akademiske institutioner, "indtil Israel afslutter sin krig mod Gaza og sætter en stopper for sin ulovlige besættelse af og apartheidstyre i Palæstina," lyder det i erklæringen. (Arkivfoto). Foto: Fadel Senna/Ritzau Scanpix
Op mod tusind forskere fra Norden har skrevet under på, at israelske akademiske institutioner bør boykottes.
939 forskere og akademiske medarbejdere fra Norden opfordrer i en fælleserklæring til en boykot af israelsk forskning.
Boykotten skal gælde israelske akademiske institutioner, "indtil Israel afslutter sin krig mod Gaza og sætter en stopper for sin ulovlige besættelse af og apartheidstyre i Palæstina," lyder det.
Det skriver Dagbladet Information, som bringer erklæringen.
Denne boykot skal dog ikke omfatte individuelle israelske forskere, der "tager afstand fra Israels bosættelseskoloniale besættelse, apartheid og de nuværende eskalerende massedrab på civile palæstinensere", står der i erklæringen.
- Vi tilslutter os med denne erklæring akademikere verden over, der viser deres solidaritet med det palæstinensiske folk.
- Vi kan ikke stiltiende se til, mens den israelske stat dræber tusindvis af civile palæstinensere foran vores øjne, lyder det.
De nordiske forskere opfordrer blandt andet til, at der indføres en øjeblikkelig våbenhvile og en fri passage af nødhjælp til Gaza.
Og de knap tusind medunderskrivere er i deres fulde ret til at sætte deres signatur på en sådan erklæring. Det forklarer Mette Fjord, der er chef for politik og presse i Dansk Magisterforening (DM), til avisen.
- Ytringsfrihed er en grundlovssikret rettighed, og man skal kunne udtale sig, uanset om man er postmedarbejder, pædagog eller professor, siger hun til Information.
Ifølge Information har forskere andre steder i verden lavet lignede erklæringer vedrørende Israel. Herunder det palæstinensiske Birzeit Universitet, der har bragt et åbent brev.
Af danske underskrivere af erklæringen er blandt andet ansatte fra universiteterne i Aalborg, Aarhus, København og Roskilde. Det gælder også Danmarks Tekniske Universitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned