Drabet på en 30-årig afghaner i Center Sandholm onsdag er en kulmination på det seneste halve til hele års problemer, hvor slagsmål og tumult er blevet en del livet på centret.
Bare i den forløbne uge har der været flere episoder, oplyser Dansk Røde Kors' generalsekretær, Anders Ladekarl.
Alt for mange bor tæt op og ned af hinanden i centret, og det kan være en af årsagerne til, at det er gået så galt.
- Lige nu er der godt 700 mennesker, og det er normeret til knap 600. Der er for mange, der har været på centret for lang tid, og så er specielt vilkårene for de unge mænd ikke i orden. De bor under relativt kummerlige forhold, og det har givet anledning til et stigende antal stressede situationer og et stigende antal situationer, hvor vi har måttet tilkalde politiet i det forløbne år, siger Anders Ladekarl.
I Røde Kors er de chokerede over, at episoden havde den drabelige udgang, men mener også, at der nu bør gøres noget ved den pressede boligsituation.
- Der skal bygges flere centre. Når der er overbelægning på Center Sandholm, er det ikke med vores gode vilje, det er absolut ikke noget, vi ønsker. Vi ønsker, at der er et tilstrækkeligt antal centre til, at man kan holde normeringen på de forskellige centre, siger Ladekarl.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie